æble+alt+escape… escape… escape!

bloggens nye første indlæg vil bære præg af spas, gak og løjer -eller rettere mental restitution dagen derpå. fysisk restitution taler vi om i morgen, de få gange jeg har set verden fra lodret perspektiv i dag havde jeg ondt i muskler, jeg ikke helt kan regne ud hvordan det er lykkedes mig at bruge. jeg må mindst have lignet et medlem af cirque du soleil i går. og det i 10 cm høje stiletter, uden kontakt til kontroltårnet. mjarv -jeg er en sexy missetat! nemlig.

alligevel er det lykkedes mig at gøre en observation omkring fyre-igen igen. eller, for ikke at generalisere ganske uretfærdigt, så fyre jeg i går stødte på i gaden. men tanken slog mig, at det ville have været utroligt praktisk hvis der havde været en måde at gennemtvinge en afslutning af noget (nogen) IRL.

til trods for både dybe, intense og til tider filosofiske diskussioner er det sjældent de store vidundere der bliver udtænkt under de våde varers indflydelse -selv om det meget ofte forekommer sådan i gerningsøjeblikket. jeg har godt nok mange sådanne ‘geniale, unikke tanker’ tastet eller talt ind på min mobil, herunder ‘altid blid brus i sodavanden i drinks’ne så piger ikke bøvser’. ja… verden kunne ikke undvære dét!

det er ikke en overraskelse, at også fyres tankebaner bliver (endnu mere) forenklede når alkoholen går ind, og at de tenderer til temmeligt meget kun at omhandle sex og alkohol. i den rækkefølge de kan se det. og her opstår problemet ligesom. for mens jeg absolut intet problem ser i at holde sig til det enkle og overskuelige, savnede jeg i går voldsomt en æble+alt+escape funktion (ctrl+alt+delete på pc), da flere af de omtalte fyre valgte at komme med et output i form af tale som reaktion på det de så. lad være med det!

“bryster.” fra en fyr jeg passerede på vej tilbage fra toilettet. nej, det hedder jeg ikke. og ja, det har jeg. det kommer med kønnet, imponerende at du næsten bemærkede mennesket sammen med dem. det her er mine, og du kan ikke se dem nej, du heller ikke se dem nej, og slet ikke røre. ih ja, jeg er vildt tarvelig, for du ved jo at jeg har dem. jeg ved også du har et niveau af højere intelligens, men jeg siger jo ikke “intelligens” når jeg passerer dig. men tanken ‘der er vist opstået en fejl, afslut’ faldt mig da ind.

nu kunne jeg jo forstå det her nogenlunde, hvis jeg selv havde henledt opmærksomheden på… området, vha. tøj eller mangel på samme, men sådan forholdt det sig nu ikke. hvis det kun var sket for mig eller kun var sket én gang, kunne jeg slå det hen som et enkeltstående tilfælde, men det skete også for min veninde, og vi oplevede det nogle gange. nu bemærkede hun det vist ikke, men det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg er mere følsom over for det, fordi jeg ikke så ofte kommer ud og svinge træbenet mere.

det fik mig i første omgang til at tro, at der var et eller andet formål med denne her form for interaktion. hvis man da kan kalde det dét. sagen er den, at det virkede ikke som om, det var et kontaktforsøg. jeg mener, udsagnet -der i form kun varierede ganske lidt- blev sagt med en intens stirren på mine bryster, og de kan altså ikke svare. så jeg vurderede de her utroligt irriterende typer, og fælles for dem var, at udover at de stirrede meget intenst, så havde de også et temmeligt tomt og glasagtigt blik i øjnene, og let sammensunkne skuldre. så jeg tænkte, at der nok var kommet så meget alkohol indenbords, at der nu var behov for at høre de ting, man skulle koncentrere sig om, sagt højt. med andre ord: de her fyre ville altså gerne have fat i nogle bryster, men havde fået så meget at drikke, at de kun kunne huske det, når der kom en pige gående forbi, og dér var de så nødt til at sige det højt for at koncentrere sig om det. charmerende.

derved bliver konklusionen, at der simpelthen var opstået en fejl i de her irriterende fyre. for meget alkohol gjorde dem ude af stand til at skjule deres ‘snedige’ tankegang så de både kunne få alkohol og sex. ærgeligt, ærgeligt. og meget, meget irriterende. lad være med at afsløre jeres supersnedige og normalt meget undercover tankegang (…) på den måde. man bliver ubehageligt (selv)bevidst om, at der er dømt jaget vildt. men det er jo med de her fyre med fejl i som med en jæger med løst krudt: man kan ikke tage det alvorligt på nogen måde, og derfor ville det bare være mere praktisk, hvis man sådan lige kunne… æble+alt+escape!

1 kommentar

  1. Uncomplicated Methods For Any Prosperous Wedding And Reception Day Time
    Organizing a wedding is equally thrilling and truly
    stressful.
    Turning out to be educated on weddings can assist ease some of these stresses.


Comments RSS TrackBack Identifier URI

Skriv en kommentar

  • december 2009
    M T O T F L S
     123456
    78910111213
    14151617181920
    21222324252627
    28293031